Protester forhindrer vindmøller: Hvordan bliver konflikt til samspil?

FOTO: Rasmus Dall Sørensen. Den nærmeste af de 10 vindmøller står 639 meter fra Lene Fangels bolig.

Hvert femte landvindmølleprojekt bliver droppet på grund af borgerprotester, selvom de er vigtige for den grønne omstilling. Lene Fangel har i mange år kæmpet forgæves for at undgå store vindmøller i baghaven. 

Af: Simon Kvistgaard (31255@dmjx.dk) & Rasmus Dall Sørensen (31222@dmjx.dk) 

Efterårsfarverne har for alvor ramt det frodige område i Grarup sydøst for Brande. Her står 55-årige Lene Fangel og kigger på udsigten fra vinduet i stuen. Udsigten, der engang kunne vise de idylliske naturomgivelser fra marker og skovområder i forlængelse af baghaven. Men i dag er det helt anderledes. Et 130 meter stort monster, som hun selv beskriver det, har nemlig indtaget udsigten. En udsigt, der i dag består af store vindmøller, som har ødelagt meget i lokalområdet. 

“Brande og omegn er jo et helt unikt område med al den her utroligt flotte natur,” fortæller Lene Fangel. 

En sommeraften efter vindmøllerne var kommet op, var naboerne på besøg hos Lene Fangels familie, hvor de sad i baghaven og nød sommerens gode vejr. 

“Man kan høre dem meget mere tydeligt heromme hos jer,” påpeger naboerne om vindmøllerne, som de sammen har kæmpet mod i årevis. 

Mange timer er brugt, mange utilfredse e-mails til byrådet er blevet sendt og mange borgermøder har Lene Fangel og naboerne deltaget i, og alligevel var det ikke nok. Kampen tabte Grarup. Støjen og udsigten til de store vindmøller må de leve med. Men ikke mindst mistede Grarup det vigtigste, nemlig en stor del af det stærke fællesskab. Opsætningen af vindmøllerne havde nemlig den konsekvens, at 12 boliger i området blev ubeboelige, og derfor måtte mange af de lokale flytte væk fra området. 

Lene er ikke den eneste 

Kampen mod vindmøllerne som nabo kæmpes ikke kun af Lene Fangel. Der er talrige eksempler landet over på kommuner, hvor vindmølleprojekter har oplevet modstand fra borgere, der af forskellige årsager har været bekymrede for, hvilken betydning et vindmøllenaboskab kan få. 

Selvom hendes kamp kan ses som værende udkæmpet forgæves, har borgerprotesterne haft en markant betydning andetsteds.  

Tal fra Energistyrelsen viser at hvert femte vindmølleprojekt siden 2009 er blevet droppet grundet borgerprotester.  

Borgeres bekymringer om vindmøller 

Borgerne har særligt tre store bekymringer, når der skal vindmøller op.

Klimamål 

Det faktum at borgerprotesterne kan agere bremseklods for den grønne omstilling skaber panderynker hos aftalepartierne bag klimaaftalen om grøn strøm og varme fra 2022, der indebærer ambitioner om en firedobling af landets samlede elproduktion gennem landbaserede vindmøller og solcelleanlæg inden 2030.  

En firedobling kan fremstå vanskelig at opnå inden 2030 set i lyset af at, der ifølge Energiwatch ikke er blevet opsat en eneste landvindmølle i 2023. Her har borgerprotesterne har en væsentlig andel.  

For at realisere disse mål, blev aftalepartierne bag klimaftalen enige om at indsætte VE-rejseholdet som instans til at skabe rammer for realiseringen af målsætningerne. VE står for vedvarende energi. 

VE-rejseholdet er et tværfagligt samarbejde sammensat af medarbejdere fra Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Plan- og Landdistriksstyrelsen. 

Med VE-rejseholdet sat i værks, er det planen, at de skal kunne yde vejledning i kommunerne samt facilitere vidensdeling og borgerinddragelse, og borgerinddragelse er netop noget, som Lene Fangel har savnet i processen. 

Borgernes stemme  

Lene savnede at blive hørt, da der skulle opsættes vindmøller tæt på hendes hjem. Det har svækket hendes tillid til kommunen, at hendes stemme har været overdøvet under optrinnet til vindmølleopførelsen.  
 
En løsningsmodel, der kan give borgerne en højere stemme, når det gælder anlæggelse af vedvarende energikilder, er den model, man har forsøgt sig med i Tønder Kommune. Der har man haft en borgerinddragende tilgang, hvor man som den første kommune i Danmark har afholdt vejledende afstemninger om placeringen af vindmøller og solcelleanlæg.  
Borgmester Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti påpeger vigtigheden af lokalopbakning.  

“Både lokalpolitisk, men også landspolitisk, så er agendaen jo, at man kræver lokalopbakning. Det er sådan set et udsagn, der går igen ved rigtig mange politikere.”  

I Tønder Kommune har man ved tidligere projekter oplevet spektakler iblandt borgere, hvor man med afstemningen håber at omdanne konflikt til samspil.  

”Jeg tror det har givet noget ro til processen i Tønder Kommune, at kommunalbestyrelsen har været så enige, 27 ud af 31 medlemmer stemte nemlig for VE-projekterne, og det at vi ikke råber ad hinanden inde i byrådet gør også, at borgerne heller ikke argumenterer med en masse grimme ting.” 

Uretfærdigt grundlag 

Lene Fangel synes ikke, at processen i Ikast-Brande kommune er foregået på et retfærdigt grundlag. Hun påpeger, at der er ulige vilkår mellem borgere og vindmølleopstillere, når det gælder informationstilgængelighed: 

FOTO: Rasmus Dall Sørensen. Selvom mange er flyttet fra Grarup, har Lene ingen intentioner om, at flytte fra den gamle landejendom.

“Så jeg vil godt have, at borgerne de fik samme rettigheder som opstillerne. Vi skal også have gratis hjælp til at søge oplysninger, for det får opstillerne. Det er jo ikke noget med, at kommunen sender dem en regning.“ 

Hun har især følt en økonomisk kløft imellem hende som privat person, der har haft indvendinger imod projektet og de energiselskaber med dybe lommer. Der burde være ens vilkår for begge parter, mener Lene Fangel: 

“Hvorfor kan de så ikke hjælpe os, som kommer i klemme, gratis? Hvorfor er der ikke en uvildig, der siger, nu skal vi hjælpe jer med at forstå den her rapport.“ 

Tidligere formand for teknisk udvalg og byrådsmedlem fra Venstre i Ikast-Brande Kommune, Henrik Engedahl, mener ikke at behandlingen har været uretfærdig. 

”Jeg tænker, at hvis man kommer og spørger i kommunen, hvad der står i et dokument, skal man nok få hjælp til at få det forklaret, vi er jo godt klar over, at det er kompliceret stof de her miljørapporter.” 

Det er dog ikke alle steder, man sådan lige kan få hjælp og det indrømmer Henrik Engedahl også. 

”Vi hjælper ikke folk, der bare beder om hjælp for at finde fejl. Vi har mærket, at folk beder om en rådgiver for at finde fejl og for at klage, og her har vi haft sager, hvor vi har måtte fortælle borgerne, at de skal lave deres egne klager,” fortæller han. 

Antænding af debat 

Hos energiselskabet Andel vil man gerne komme fordomme til livs, så der kan skabes et mere positivt billede af at bo tæt på vindmøller. I den forbindelse har selskabet blandt andet ført en kampagne under navnet Windy Retreats.  

Kampagnen var i al sin enkelthed et koncept, hvor man gratis kunne leje sig ind i en bolig i nærheden af en vindmølle, og prøve at bo tæt på en vindmølle en enkelt dag.  

Pressechef hos Andel, Morten Kidal, portrætterer et billede af en almen nervøsitet, han oplever hos mange, der appellerer imod vindmøller i nærområdet: 

“Så man har jo det her NIMBY-begreb, hvor man kan sige, at mange af os er hurtige til at bakke op om den grønne omstilling, vi vil gerne gøre noget for klimaet, men når det kommer alt for tæt på os selv, så bliver vi nervøse.“  

Unuanceret kampagne 

For Lene Fangel har følelsen af at være overset og overtrumfet været en altafgørende faktor for, at hun i dag er aktiv i diverse online fora mod vindmølleopsætning på land. Hun peger blandt andet på energiselskabet Andel som en synder, når det gælder overseelser af lokale som hende. Her hentyder hun især til kampagnen Windy Retreats, hvor Andel ifølge hende ikke giver et retvisende billede af problematikken ved at bo nær en vindmølle, da den ifølge hende er unuanceret fordi der ikke er givet taletid til borgere som hende, der rent faktisk mærker konsekvenserne af en vindmølle.  
 
Fra Andels side vil man under ingen omstændigheder negligere de gener, der kan være forbundet med naboskabet til en vindmølle. Pressechef Morten Kidal har forståelse for den skepsis og bekymring, som Lene Fangel og mange andre udtrykker overfor Andels kampagner. 

“Ja, men man skal tage den bekymring alvorligt, ellers kan man i hvert fald ikke opnå forståelse. Det er platformen for at have en dialog.” 

Morten Kidal fortæller også, at målet mere konkret er at åbne for debatten. 

“Vi vil gerne skabe en debat og en dialog og lave opmærksomhed på, at der jo faktisk er en større opbakning til den grønne opstilling. Og faktisk er der rigtig mange, der konkret bor op og ned ad vindmøller, der siger, at det ikke har nogen effekt eller påvirkning.” 

Følelser i klemme 

Jørgen Popp Petersen erkender, at vindmølleopsætningen er et følelsesladet emne, hvor mange kan have noget i klemme. Det gælder især i situationer, hvor der ikke er en enstemmig holdning til projektets udfald, hvor der let kan skabes uvenskab mellem naboer, hvor det kan være svært at få en opmåling over borgerinteresserne. Derfor skal afstemningen også give mulighed for, at man kan tilkendegive sin holdning uden et udefrakommende pres: 

“De færreste ønsker ufred i lokalområdet. Så i og med, at det er så et ømtåleligt emne, så kan det være vanskeligt at få en neutral temperatur opmåling over, hvordan stemningen er.”  

Det er borgmesterens opfattelse, at der findes en del borgere, der ikke står ved deres holdninger offentligt, da de frygter at skabe lokal uro.  

Fåtal bestemmer 

Ifølge Morten Kidal, er det også et problem, at det typisk er det utilfredse mindretal, der råber højest og dermed får den primære opmærksomhed. Det frygter han, bidrager til at skabe nogle fordomme. Især, at fordommene kan udfordre målsætningerne for den grønne omstilling: 

“Vi vil sætte fokus på nogle problematikker, som vi ser både kan potentielt være, men faktisk også allerede er en bremseklods for den grønne omstilling.” 

Hvis man vil komme borgerprotesterne mere i møde, ville det kunne hjælpe, at skabe en mere konstruktiv dialog, hvor man har mere respekt for modstridende synspunkter. Dette kan indbyde til mere samspil end konflikt, som er afgørende for, at man kommer på rette spor for at nå klimamålsætningerne.